Gå til hovedindhold

Skovkanten

Velkommen til Skovkanten. Her er højt til loftet og plads til forskellighed. Vi prioriterer børnefællesskabet og sætter legen i centrum

Børn kører på mooncar og trehjuler
  • Læs op

Indhold

    I Skovkanten mener vi at fundamentet for barnets udvikling er tryghed, anderkendelse og nærvær. 

    Vi er en lille institution der i dagligdagen vægter at skabe rammer for små børnefællesskaber, med kendte voksne og et tæt samarbejde med forældrene. Vi møder børne med glæde, og sætter stor pris på hverdagens skæve, sjove og underfundige øjeblikke.

    Sådan ser her ud

    Skovkanten er en lille integreret institution, der ligger tæt på by og skov. Vi har en dejlig legeplads, hvor der både er plads til at klatre i træer, spille fodboldt og lave huler.  Vi har et hus med tre grupperum i stueplan, en stor sal, et kreaværksted og  hyggelige stuer på 1 sal, hvor vi laver pædagogiske aktiviteter med små grupper af børn.

    legepladsen
    Skoven

      Vi er en lille integreret institution med en normering på 18 børn i alderen 0-3 år og 30 børn i alderen 3-6 år. Lige nu er vi 7 pædagoger, 3 pædagogisk assistent, 1 pædagogmedhjælpere, 1 virksomhedspraktikant og 1 pædagogstuderende alle med en høj faglighed og et stort engagement. Derudover har vi en fast stab af kendte og dygtige vikarer.

      Skovkanten byder jer og jeres barn velkommen til mange gode dage og timer i fællesskab med børn og voksne i institutionen.

      Sådan arbejder vi til hverdag

      I Skovkanten er børn og voksne fordelt i tre afdelinger: Larverne, Skarnbasserne og Bænkebiderne.

      Børn har brug for andre og ældre børn/ gode rollemodeller for at udvikle sig og trives.

      I Skovkanten sker det i praksis ved, at vi arbejder som ét hus. Det betyder fx at de ældste vuggestuebørn integreres i børnehaven, når det er hensigtsmæssigt set ift. barnets udvikling. Barnet er stadig at betragte som vuggestuebarn, og ressourcerne i form af medarbejdertimer følger med barnet. Derudover deltager de børn fra vuggestuen, som kan have glæde og gavn af det, i aktiviteter, ture, samling, spisning, leg osv..

      Det betyder, at de ældste vuggestuebørn langsomt integreres på stuerne. Det foregår altså som en levende proces, der hele tiden tager afsæt i, hvad det enkelte barn har brug for. Nogle børn kan have brug for mere tid, nogle børn kan have brug for bestemte voksne, nogle børn kan have brug for at følges med bestemte børn osv..

      At arbejde med en sådan struktur kræver en høj grad af samarbejde mellem medarbejderne. Derfor vil I opleve og se medarbejdere fra vuggestuen i børnehaven og omvendt.

      Dagens aktiviteter

      Alle børn og voksne mødes i deres gruppe kl.9.00 hvor der er samling.

      Efter samling bliver børnene delt i mindre grupper, og indgår i forskellige planlagte aktiviteter, aktiviteter der er beskrevet på fællestavlen ved indgangen.

      Tirsdag har vi fælles skovtur, hvor alle børn og voksne deltager.

      Fredag har vi fælles samling i salen, med fællesaktiviteter der kan være sang, dans teater m.m.

      Den sidste fredag i juni er der sommerfest, for børn og deres familier. Sidste år var temaet 1001 nats eventyr. Årets tema arbejder vi med i børnegruppen op til sommerfesten.

      Vi udarbejder hvert år et årshjul med planlagte arrangementer, hvor vi markerer højtider.

      Kost i Skovkanten

      I Skovkanten får vi leveret et frokostmåltid hver dag, som lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for de forskellige aldersgrupper.

      Vi serverer morgenmad mellem kl. 6.45 og 7.15. Morgenmaden består af havregryn, havregrød, rugbrød og mælk. Kl. 9.00 bliver der serveret frugt til børnesamling.

      Vi stemmer om det

      Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.

      Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

      Når jeres barn begynder i Skovkanten, er der trygge voksne fra stuen, der har den største kontakt med jer og jeres barn. Dvs. at der allerede fra staten af er en kontaktpædagog tilknyttet jer og jeres barn. Det kan være trygt, at både I og barnet, i starten kun skal forholde sig til få voksne. Vores erfaring er, at barnet hurtigt knytter sig til de få voksne, og derfra hurtigt tør bevæge sig videre til andre børn og voksne i huset.

      Vi vægter den daglige kontakt i samarbejdet med forældre, så vi i samarbejdet kan skabe de bedste betingelser for hvert et barn. Derudover har vi løbende forældresamtaler, og forældremøder.

      Som forældre til børn i Skovkanten er man altid meget velkommen til at deltage i huset aktiviteter.

      Som forældre til barn i Skovkanten anbefaler forældrerådet:

      • At vi hilser på hinanden når vi kommer og gå
      • At mobiltelefoner ikke benyttes i forbindelse med aflevering og afhentning
      • At forældre deltager i Skovkantens sociale arrangementer

      Få indflydelse på hverdagen

      I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed.

      Se, hvad vores bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med under Fælles i dagtilbuddet.

      I Skovkanten gør vi alt for at sikre dit barns trivsel og udvikling, hvilket vi ser som en fællesopgave i samarbejdet mellem forældre og os.

      Dit barns udvikling og trivsel er rigtig vigtig for os. Vi arbejder derfor løbende med at udvikle og forbedre vores pædagogik. Vi ser børnene, som unikke individer der skal mødes hvor de er, men udvikle sig i fællesskab med andre børn.

      Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under Fælles i dagtilbuddet.

       

      Sidst opdateret: 28. juli 2024