Gå til hovedindhold

Grøften

I DII Grøften vil vi, sammen med barnets forældre, sætte rammer for at børnene får en god og tryg barndom.

  • Læs op

Indhold

    I DII Grøften vægter vi gode trygge relationer mellem børn og voksne og børn og børn mellem. Vi værner om børns leg og øje for børneperspektivet i vores tilrettelæggelse af pædagogiske aktiviteter.

    Vi tilstræber at lære børnene:

    • Om respekt for egne og andres grænser.
    • Om kultur.
    • Bordvaner og at smage på maden.
    • At vente på hinanden og lytte til hinanden.

    Vi skaber forudsigelighed og værner om hverdagens rutiner og struktur. Vi arbejder med at barnet kan mestre de små udfordringer og oparbejder udholdenhed i både leg og daglige gøremål. Og så øver vi med børnene at kunne sige "pyt" og at have empati og omsorg for hinanden.

    I Grøften har vi nogle værdier som præger vores hverdag:

    • Tryghed og omsorg: Det er trygt at være barn i Grøften og her får man den omsorg, man har brug for.
    • Respekt og anerkendelse: Vi respekterer hinanden, børnene og forældrene. Vi anerkender hinanden som mennesker og møder børnene på intention, følelsesmæssigt niveau og deler deres opmærksomhed.
    • Fællesskab: Alle i Grøften er en del af- og naturlige bidragydere til fællesskabet.
    • Udeliv: Fordi der er højere til ”loftet” og mere plads til at udforske, løbe, gynge og styrke sine motoriske færdigheder.

    Sådan ser her ud

    Få et indblik i børnenes dagligdag ude og inde. 

      I Grøften er vi 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Vuggestuebørnene er fordelt på 2 stuer (Mariehønsene og Brumbasserne) og børnehavebørnene er fordelt på 2  stuer (Skrubtudserne og Græshopperne).

      Personalegruppen er på 15 ansatte:

      • En pædagogisk leder
      • Otte pædagoger
      • To pædagogmedhjælpere
      • En pædagogstuderende
      • En køkkenleder
      • En husassistent

      Vi kan desuden i perioder have 1 virksomhedspraktikant og 1 pædagogisk assistent studerende.

      Dagligdagen i DII Grøften 

      Grøften åbnes af to ansatte kl. 6.30 og der serveres morgenmad. Vi tager imod børnene, vinker farvel i vinkevinduet og spiser morgenmad.

      Kl. 7.30 møder yderligere to ansatte og morgenmaden køres væk. Vuggestuen går til deres afdeling og tager imod de børn, som ankommer her. Kl. 8.00 møder yderligere to ansatte, og vuggestuen fordeler sig på to stuer, så børnene har mere rum til lege. Børnehaven bliver i fællesrummet og finder spil, tegnesager, modellervoks el. lign. Frem, eller åbner en stue, så børnene kan lege her.

      Kl. 9.00 går børnehaven så småt i gang med de planlagte aktiviteter. Og/eller går på legepladsen. Vuggestuen spiser frugt og hjælper herefter børnene i tøjet og går på legepladsen, og/eller laver aktiviteter i små grupper.

      Kl.10.20 vuggestuebørnene kommer ind fra legepladsen, tager tøjet af og går på badeværelset og vasker hænder. Børnehavebørnene kommer også ind, tager tøjet af, vasker hænder og går ind på sin stue, hvor vi holder samling inden spisning.

      Kl.11.30 begynder vuggestuebørnene at blive puttet ud og sove og børnehavebørnene går på legepladsen.

      12.00-13.30 holder personalet pause, møder og laver praktiske ting.

      13.30 begynder vuggestuen at spise med de børn, som er stået op. Og børnehavebørnene spiser eftermiddagsmad i grupperne.

      Fra kl. 14.30 leger børnene enten udenfor eller inde på stuerne. Personalet fordeler sig og fordyber sig med børnene, mens nogle rydder op, skifter børn og taler med forældrene om deres barns dag.

      Ca. kl. 16.00 serverer vi en lille eftermiddagssnack for børnene og vi læser og leger, indtil vi siger farvel.

      Kost i Grøften

       

      Grøften har fuldkostordning med egen køkkenleder og madmor. Eftermiddagsmaden er et tilkøb og koster 150 kr. om måneden.

      For alle I DII Grøften er vores kostordning og køkken et vigtigt element i dagligdagen. Vi har stor grad af fællesskab omkring måltidet og ofte er børnehavebørnene med til at tilberede maden. Der serveres morgenmad mellem 06.30-07.15, vi spiser alle frokost ca. kl. 10.30 og så spiser vi eftermiddagsmad ca. kl. 13.30. Vi serverer desuden frugt for børnene kl. 9.00 og en eftermiddagssnack ca. 16.00

       

      Vi stemmer om det

      Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.

      Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

      Det skal være trygt at komme i Grøften. Vi ser dem der kommer ind i institutionen og vi siger goddag. Vi signalerer overskud, åbenhed og ærlighed. Vi har en anerkendende tilgang i vores pædagogiske arbejde. Vi tager udgangspunkt i ressourcerne hos det enkelte barn ved at tage et børneperspektiv, og vi arbejder målrettet, ud fra barnets nærmeste udviklingszone, med små målsætninger, og stiller derfor ikke højere krav til børnene, end at børnene kan leve op til disse forventninger. Det væsentligste for os er, at børnene føler selvværd, selvtillid og selvfølelse og at både børn og voksne trives og at vores institution rummer glæde og positivitet.

      Få indflydelse på hverdagen

      I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed.

      Se, hvad vores bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med under Fælles i dagtilbuddet.

      Når vi i DII grøften arbejder med børnenes udvikling og trivsel, tager vi udgangspunkt i barnets dannelse. Vi tilstræber at lære børnene:

      • At lære barnet om respekt for egne og andres grænser
      • At lære barnet om kultur
      • Vi skaber forudsigelighed og værner om hverdagens rutiner og struktur
      • Bordvaner og at smage på maden
      • At vente på hinanden og lytte til hinanden
      • Vi arbejder med at barnet kan mestre de små udfordringer og oparbejder udholdenhed i både leg og daglige gøremål og øver med børnene at kunne sige " pyt"
      • Vi lærer børnene om sociale spilleregler og empati.

      Vi arbejder med anerkendelse, omsorg og tryghed ved at lade være med at hjælpe børnene med praktiske gøremål, før de selv ønsker det, eller før vi kan se et tydeligt behov, og så er det vigtigt at respekter børnenes privatsfære. Vi anerkender børnene ved at se og høre børnene på deres præmisser.

      Ved at personalet viser medfølelse, respekt og autenticitet, og ved at alle børn oplever at få den fulde opmærksomhed fra en voksen i løbet af dagen. Vi overholder de aftaler, vi laver med børnene, og vi giver tæt kontakt og fysisk nærvær eks. et knus, en hånd at holde i og et skød at sidde på.

      Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under Fælles i dagtilbuddet.

      Sidst opdateret: 28. juli 2024