Børnehuset Ilden
Velkommen til Børnehuset Ilden, hvor nærvær og rummelighed er i højsædet. For os er fællesskabet vigtigt, og vi ønsker, at alle børn oplever anerkendelse og social samhørighed i deres hverdag her i Børnehuset Ilden.
I Børnehuset Ilden er der plads, tid og ro til at være barn, og målet er, at alle børn trives og udvikler sig. Vi ser hvert barn som et særligt individ og sætter derfor en ære i at sikre, at der tages hensyn til det enkelte barns individuelle muligheder, interesser og behov gennem passende og meningsfulde udfordringer.
For os er fællesskabet vigtigt, og vi ønsker, at alle børn oplever anerkendelse og social samhørighed i deres hverdag her i Børnehuset Ilden.
Fordi vi vægter fællesskabet højt, er vi også altid til rådighed, hvis I som forældre har spørgsmål, bekymringer eller undrer jer over noget.
I fællesskab med jer skaber vi de bedste forudsætninger for jeres børn.
Børnehuset Ilden består af to etager, hvor vuggestuen, som består af to grupper, ligger i stuen. Børnehaven, som også består to grupper, befinder sig på 1. sal. Hver vuggestuegruppe har sit eget toilet og deler garderobe, børnehavegrupperne deler et stort og rummeligt toilet på 1. sal samt garderobe.
På 1. sal har vi desuden et krearum, som vi bruger til diverse sjove og kreative aktiviteter. Hele huset deler dette rum og har derfor en dag hver om ugen. Børnehaven har desuden et hyggeligt lille læserum, som bruges til dialogisk læsning og aktiviteter til små grupper.
Vi deler en stor og alsidig legeplads med Børnehuset Vandet og Børnehuset Luften.
Desuden er der er en lille legeplads nede ved vuggestueafdelingen.
I Børnehuset Ilden har vi fire grupper.
To vuggestuegrupper som har navnene Gnisterne (12 børn) og Gløderne (12 børn) og to børnehavegrupper som hedder Flammerne (20 børn) og Blussene (20 børn). Børneantallet er et cirka antal, der kan svinge henover året.
Der er vigtigt for os, at børnene får en god start på dagen, så der står altid en voksen klar til at tage imod dit barn og sikrer at dit barn får en god og tryg start på dagen.
DAGENS AKTIVITETER
Dagen starter i vuggestuen, hvor vi tilbyder morgenmad fra 06.30 – 07.30.
Herefter fordeler vi os i vuggestuegrupperne og børnehavegrupperne. I løbet af formiddagen er der forskellige planlagte læringsgrupper for nogle børn og aktiviteter på stuerne for de andre børn.
Der vil være et stykke frugt/brød om formiddagen på stuen. I vuggestuen spises der mad fra vores Food Factory ca. kl. 10.30 – men det er i øvrigt tilpasset det enkelte barns sovetider. I børnehaven er der spisning cirka kl. 11.30.
Først på eftermiddagen spiser vi eftermiddagsmad, og ellers er eftermiddagen præget af leg og mere spontane aktiviteter i vores læringsmiljøer.
Dagene, i vuggestuen og børnehaven, er præget af struktur og små grupper. Vi laver blandt andet dialogisk læsning og aktiviteter i de faste rammer. Vi synes, at vi på den måde kan sikre børns udvikling, trivsel, dannelse og læring.
Hvis du har spørgsmål til vores hverdag, så skriv eller ring til os.
I Børnehuset Ilden følger vi årets gang i vores aktiviteter og traditioner. Vi benytter også de mange muligheder der ligger indenfor gåafstand. Vi har adgang til gymnastiksal, svømmehal og 100 meterskoven som er dagtilbuddets motorik- og sprogrum. Vi er også meget ude på vores store legeplads. Desuden har dagtilbuddet tilknyttet to busser, der gør det mulig for både vuggestuebørn og børnehavebørn at komme ud til steder, der ikke kan cykles til eller ikke kan nås på gåben. For eksempel Gl. Estrup, Givskud Løvepark, Moesgaard museum og skov/strand. Mulighederne er utallige.
I vil altid blive informeret, når jeres barn skal deltage i planlagte aktiviteter eller skal være i afdelingen på et bestemt tidspunkt.
Vi gør meget ud af at sikre, at spisesituationen er en hyggelig og rolig tid, hvor de voksne er nærværende. Hvor der snakkes om den mad vi skal spise, og hvad der er sket i løbet af dagen. Børnene har faste pladser. Dette for at give dem en tryg og forudsigelig hverdag.
Vi stemmer om det
Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.
I Børnehuset Ilden er vi meget opmærksomme på, at alle børn får en god og tryg start i enten børnehave eller vuggestue. Inden barnet starter hos os, ringer vi til forældrene og aftaler om muligt et forbesøg. Her viser vi både forældre og barnet rundt, vi fortæller om vores hverdag, og hvem der er på stuen.
I vuggestuen anbefaler vi, at barnet er der sammen med mor eller far et par dage. Og kun kort tid. Disse første dage giver også tid til samtaler om, hvordan barnet er hjemme.
I børnehaven anbefaler vi, at det er korte dage i starten, det er en stor omvæltning at komme enten fra vuggestue til børnehave eller hjemmefra og i børnehave. Inden opstart i børnehave holder vi oftest et overleveringmøde, med enten vuggestuen man kommer fra eller evt. fra en gamle børnehave. Derudover afholder vi også en 3 måneders samtale, hvor vi snakker om, hvordan det går, og hvordan opstarten har været.
Vi informerer om AULA, og at der kan ses billeder fra hverdagen her. Vi er altid gerne behjælpelige med udfyldelse af stamkort.
Det er altid en mulighed, at vi, i starten, kan sende en besked i løbet af formiddagen, og fortælle hvordan barnet har det. Som forældre kan man, i starten, også ringe og høre hvordan det går.
Vi holder efter ca. 3 mdr. en opstartssamtale, hvor vi snakker om, hvordan det går.
Få indflydelse på hverdagen
I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed.
Se, hvad vores bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med under Fælles i dagtilbuddet.
Dit barns udvikling og trivsel er rigtig vigtig for os. Vi arbejder derfor løbende med at udvikle og forbedre vores pædagogik.
Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under Fælles i dagtilbuddet.
Stuerne i Børnehuset Ilden
Gnisterne: 23 26 50 36
Gløderne: 23 26 50 39
Blussene: 24 59 46 47
Flammerne: 24 59 46 48